TRIMNING AF RUHÅRET HUNDE – HVAD VIL DET SIGE?

 
Trimning af ruhåret hunde, høres ofte. Men ordet trimning bruges i flæng til både klippehunde og trimmehunde bland hundeejere. Men hvad vil det egentligt sige at trimme?
 
  • En klippemaskine kalder mange for en trimmer, men bruges klippemaskinen er hunden blevet klippet og ikke trimmet
  • Bruges en saks ja så er hunden klippet
  • Trimmes en hund, så bliver pelsen hevet ud med rod enten med bestemte redskaber eller med fingrene
  • Trimning, hvor pelsen hives ud, gøres på ruhårede hunde, hvor hunden ikke selv kan smide de døde hår
  • Trimning gøres i de perioder hvor pelsen er trimmemoden – dvs. håret er nået til den del at cyklus hvor hårsækken er død og klar til at blive fjernet ( i denne periode gør det ikke ondt at blive trimmet)
  • Redskaber til at trimme med, kan skære i hårstrået, så derfor er den bedste måde til at trimme pelsen – med fingrene
 

SKAL DU SOM RUHÅRSEJER VÆRE OBS PÅ NOGET NÅR DU BOOKER TRIMNING AF RUHÅRET HUNDE VED HUNDEFRISØRER?

 
Ja, du skal være nogenlunde sikker på at pelsen er trimmemoden. Hvis du er i tvivl kan du komme til os og få en vurdering på hvornår det vil være passende at booke tid.
 
Du skal også være sikker på at når du booker trimning ved en hundefrisør, at din hund så trimmes med fingrene og ikke maskine!
Her tænker du måske at det burde være en selvfølge hos en hundefrisør🤔 – desværre oplever vi det modsatte ind i mellem.
 
Vi ser en del trimmehunde der er blevet klippet med maskine eller klippet med saks istedet for at blive trimmet korrekt. Mange ejere er meget ærgerlige over det, da det ødelægger pelsen når den ikke behandles korrekt. Det kan være svært at få den trimmet op igen, så pelsen har de egenskaber som en ruhåret pels skal have. Der kan selvfølgelig være tilfælde hvor pelsen ikke arter sig som den bør, eller hunden virkelig er ked af almindelig trim. Her vil frisøren vælge en anden tilgang. Dette skal være i samråd med dig som hundeejer, så du ved hvorfor din hund ikke er trimmet efter foreskrifterne.

Det er et hårdt job som hundefrisør

Det er et VIRKELIG hårdt job at trimme en hund korrekt med rigtige teknikker! Jeg ved det, for jeg har fået lov at hjælpe min hundefrisør et par gange. Hundefrisøren kan også være uheldige at have “arvet” en angst trimmehund, andet sted fra. Typisk er den blevet bange for at komme til frisør eller måske mangler den opdragelse, og er svær at arbejde med. Det er desværre hverdag for mange hundefrisører, at håndtere uopdragne hunde. 

Prisen på trimning 

Det tager også pænt lang tid at trimme korrekt og koster derfor også nogle penge. Prøv at gør det op i forhold til hvad du selv giver hos frisøren for en farve og klip, skønhedsklinikken for en hudpleje eller kunstige negle, “foddamen” osv…. 
Så er hundefrisørenes priser altså MEGET rimelige 😉. Hellere give lidt mere for et flot resultat og en tilpas hund, end spare penge og få en ødelagt pels og en hund der ikke kan lide at komme til frisør. Det er hvertfalde min mening! 
 

HOLD OMKOSTNINGERNE NEDE TIL HUNDEFRISØREN

For at holde omkostningerne nede når du går til hundefrisør, så er det vigtigt at du har trænet din hund i at kunne stå stille og at den accepterer at den bliver holdt i skægget, får løftet ben, kan stå op en rum tid, og generelt accepterer berøring over hele kroppen incl. poter, øre, hale, mås og mave.
Ellers er frisørens job VIRKELIG SVÆRT, tager længere tid end normalt og hundefrisørens arbejdsstillingerne er helt hen i vejret!
 
Kort og godt kan din hund stå pænt, så bliver trimningen hurtigere overstået, pengepungen er gladere og hundefrisøren får mindre ondt i sin krop 😉. Win win, hvis du spørger mig.
 
Du skal også sikre dig at hundefrisørens tilgang til håndtering af hunden foregår på en pæn måde. Det er sjældent fedt for hunden at være til frisør så længe, da krop og psyke udmattes over tid. Derfor skal der være plads til lufte-, og hyggepauser når hunden er til trimning. Hunden har brug for lidt hvile (og hundefrisøren krop bliver rettet ud igen). Pause tid koster også, men det er for din hunds skyld 🙂
 
Har du en hund der er blevet ked af at gå til hundefrisør, så kan der oftest rettes op på det igen.
Hos os sætter vi ekstra god tid af og tager det i etapper. Måske er den bedste løsning af dele trimningen op i flere små bidder over flere dage, eller måske skal der en anden tilgang til pelsplejen. Hundefrisøren kan guide dig i en passende løsning.
Ja det er da herre træls at skulle køre flere gange og det er heller ikke just billigere, når en hund skal finde tilliden til en trimning igen. Men det er givet VIRKELIG godt ud.

TRIMNING OG SKADEDE HUNDE

Mange af mine rehabiliterings hunde (genoptræningshunde) får brug for trimning i genoptræningsforløbet. Her gør vi det at hunden bookes til lidt studsning før eller efter genoptræning, og så tages det over flere gange.
Dette gør vi fordi at en nyopereret hund ikke klarer at stå på trimmebordet i ret lang tid før den er udmattet.
Vi oplever at hundene faktisk bliver ret glad for hundefrisøren, når vi deler trimningen op. Du slipper også for at skulle springe en trimningstid over pga. skaden, OG du får det gjort når du alligevel er her til genoptræning.
Måske kan din vante hundefrisør tilbyde det samme? Er vedkommende usikker på at trimme en genoptræningshund, så kan min hundefrisør klare opgaven, efter genoptrænings sessionen.

JEG TRIMMER SELV – SIGER FLERE EJERE

Og det er super fedt 🙂 og jeg syntes faktisk at de hundeejere der selv kan trimme, gør det super flot 🙂
Står du med lidt spørgsmål til hvordan du lige får finesserne med, eller hvordan du håndterer et og andet? Så kontakt os på telefon og book en aftale. Så står min søde hundefrisør klar til at vejlede dig.
Udfordringer vi ser hos “gør det selv” ejerne:
  • Det hænder at nogle ikke får trimmet eller børstet underulden ordentligt af og det hele så driller lidt
  • Vi ser også at det kan være svært at få delt pelsen rigtigt op
  • Ejere med klippehunde har også udfordringer med underuld, knuder etc.
  • Negleklip er ofte en udfordring for mange ejere – det hjælper vi også gerne med (oplys det når du booker tid)
Jeg håber at det gav lidt forklaring på hvad trimning egentligt er. Ligeledes hvordan du sikre dig at din hundefrisør gør det du regner med du har bestilt tid til (og husk at hundefrisøren får den tid vedkommende skal bruge til opgaven). Ellers håber jeg at du nu ved at trimning gøres bedst med fingrene og en maskine/saks ikke kan trimme, den kan kun klippe 😉
Hos os er det primært trimning af ruhårede hunde der gøres i, MEN der vejledes også i at børste underuld, undgå knuder og meget andet på andre pelstyper. Skal du have klippet din langhårshund, så henviser vi til nogle andre super dygtige frisører i Jylland. Blot ring og hør hvem vi kan anbefale nær dig.
Mangler du gode kamme og børster, så henviser vi dig til Diana som har Tholo hundeudstyr.
De bedste hilsner
Karina Søgaard
Key2balance.dk
Tlf. 20 22 71 17