Skal du have hvalp?
Der er bare ikke noget mere bedårende end dyrebørn generelt, men der er heller ikke noget mere frustrerende end at få den forkerte hvalp ind i familien. Så skal du have hvalp vil jeg gerne komme med nogle råd omkring valg af hvalp, så du forhåbentligt er godt oplyst når du søger efter din nye drømmehvalp.
Har du helt styr på valg af race eller er du lidt på bar bund?
Du har måske sat dig ind i de forskellige racer der findes? Ellers er det et godt sted at starte. På Dansk Kennel Klubs hjemmeside kan du søge de forskellige FCI godkendte racer frem, og læse lidt omkring deres størrelse, pels, aktivitetsniveau m.m. Samt hvilken race der kan passe til dit ønske og behov.
Når du finder en race som du syntes lyder super spændende, så kan du følge et link til godkendte opdrættere her i Danmark. En opdrætter har fulgt en opdrætteruddannelse for at måtte have kennelnavn og stå på DKK’s webside. Klikker du videre på de enkelte opdrætters hjemmesider, så kan du som oftest læse meget mere om den valgte race. Du vil også være velkommen til at tage kontakt til opdrætter, for at få en snak om racen og hvad du har at tilbyde en hvalp. Når du og opdrætter er enig om at det er den rette race du er på udkik efter, så kan du blive skrevet op til hvalp.
Opdrætteren vil typisk stille spørgsmål til hvordan du bor, hvor mange timer hvalpen skal være alene, hvor mange I er i husstanden, hvad du vil træne med hunden osv. Det kan værre et større krydsforhør, for at opdrætter kan udvælge den hvalp der vil passe til netop din livsstil.
Dine krav til opdrætter
Hvad er dine krav til stedet du ønsker hvalp fra? Hvordan ønsker du hvalpens opvækst skal være? Skal det være stueopdræt? Skal de køre forskelligge tests på hvalpene inden udvælgelsen af hvalp til dig? Skal du kunne møde både moren og far (i de tilfælde hvor det er fysisk muligt mht faren)? Hvor mange gange vil du kunne komme og se hvalpen inden du henter den? Hvilke krav har du til sundheden på hundene og hvad skal hundene kunne bruges til? Osv. osv.
Sørg altid for at få lov at se hvalpene i deres vante miljø. Lad dig ikke spise af med at du kan se den udendørs eller få den overrakt på en p-plads – i sådanne tilfælde vil der muligvis være noget suspekt ved opdrættet!
Sundhed ved stamtavlehunde:
Med en stamtavle kan generne føres mange generationer tilbage. Du kan da få vished om hvor en evt. sygdom stammer fra og om linjerne ellers er sunde og raske.
Raceklubberne og DKK skriver anbefalinger og krav til avlsdyrenes sundhed, som opdrætter skal efterkomme efter bedste evne. De hunde med de dårligste sundhedsundersøgelser, tages ud af avlsprogrammerne INDEN de kommer i avlen og kun de bedste hunde forbliver i avlen.
Forskellige undersøgelser
Nogle racer har krav til mentalbeskrivelse. En mentalbeskrivelse fortæller noget om den enkelte hunds temperament, ud fra en ønskeprofil for racen. Dette kan også benyttes til at udvælge avlsdyr ud fra.
Avlshunde skal igennem nogle forskellige undersøgelser hos dyrlægen. De skal have taget nogle røntgenbilleder af hofter, albuer og måske skuldrene, alt efter hvilke lidelser der er mest repræsenteret i racen.
Af andre undersøgelser kan nævnes test for patellaluxation (løs knæskal) – Det er oftest de mindre racer der har problemer med dette. Typisk oplever jeg udfordringen hos de små racer og blandinger af små racer. Mange små racer testes i hht anbefaling fra DKK/raseklubben, og opdrætter udvælger det bedste materiale til videre opdræt.
Øjenlysning er der også en del racer der skal igennem inden parring. Typisk er det racer som f.eks. collie, bordercollie, Aussier, MAS, Labradore retriver mfl.
Gentests er mere og mere brugt i dag. Bla. for at teste for skjulte lidelser, farvegenetik m.m. Her kan avlsdyr også udvælges med base i at opdrætter har gjort sit for at sortere “problemerne” fra. Der kan testes for alt fra om hunden er bærer/fri/påvirket af en lidelse så som: døvhed, forskellige øjenlidelser, følsomhed for medicin (MDR1), epilepsi m.m. Listen er virkelig, virkelig lang, og det er rigtig spændende at nørde i genetikken.
Nogle racer bliver hjertescannet, andre bliver nakkescannet, nogle får lavet sinus tests osv osv. Det er racebetinget, hvilke undersøelser der laves.
Min anbefaling
Jeg vil på det kraftigste anbefale at gå efter forældre, der har været i røntgen af hofter og albuer som udgangspunkt. Der er flere racer der døjer med AD/HD, også af de små racer. Ikke alle racer har det som krav, trods det ses hyppigt i racerne. Generelt sæt dig ind i hvad de forskellige racer døjer med. Forhør dig også hos din dyrlæge, når du har besluttet dig for en race du kan lide. Book evt. en tid til en gennemgang hos mig eller en kollega.
En blandingshund er sundere end en renracet hund!
Du har måske hørt at racehunde med stamtavle, fejler alt muligt? Derfor skal du vælge en blandingshund, da de altid er mere raske!
Sagt på godt jysk, så er det noget værre vrøvl!
En racehund med stamtavle, har styr på sin genetik. En blandingshund er oftest lavet ud af forældre hvor der ikke foreligger sundhedsresultater på! Det er lidt som at spille i lotteriet! Du ikke kender udfaldet af sundhed, størrelse af hunden og adfærden m.m.
Der foreligger ikke en ønskeprofil der fortæller hvordan denne blandingshund bør falde ud i temperament og sundhed. Det kan derfor gå begge veje, alt efter forarbejdet for denne blandingsparring (testsresultater af forældredyr, opvæksten af hvalpen de første 8 uger, valg af racer der blandes m.m.).
Men derfor kan det jo sagtens blive en super dejlig hund 🙂 Vores prægning og opdragelse/træning af hunden har også meget at sige for at forme den perfekte familie/træningshund. Det er lige så vigtigt som valget af racer man vælger at blande. F.eks. så har det meget at sige om du blander to racer der oprindeligt er lavet til to forskellige ting, hvor deres drifter vil kunne konflikte og adfærden derfor bliver en enorm prøvelse for ejer!
I klinikken møder jeg dagligt mange helt fantastiske hunde og nogle af disse har massive udfordringer med deres bevægeapparat, sind eller med f.eks. allergi. Her er både hunde med stamtavle, god gammeldags “rundkørsel blanding” og så de populære “designer hunde”. INGEN af de tre grupper kan sige sig fri for problemer af den ene eller anden art! Intet kuld kan sige at alle hvalpe er perfekte.
Blanding af 2, 3, 4 eller flere racer.
I mit daglige arbejde møder jeg rigtig mange skønne og dejlige hunde med og uden stamtavle. Jeg møder sunde hunde, syge hunde, adfærdsudfordrede hunde og rigtig mange frustrerede ejere. Jeg ser racer og blandinger komme med samme problemstillinger igen og igen. Jeg genoptræner rigtig mange knæ-, skuldre- og albue problemer. Jeg kan udpege hvilke hunde jeg formentligt kommer til at se igen senere med en ny skade eller til genoptræning efter en operation. Deres bygning og vinklinger spiller meget ind på deres holdbarhed, uanset race/blanding.
Jeg ser søde blandingshunde, med de skønneste ejere, som har udfordringer med adfærden. Udfordringer pga. smerter i kroppen. Udfordringer pga. konfliktende adfærd som enten er i forhold til manglende socialisering i den spæde opvækst (hvalpefabrikshvalpe) eller pga. de racer den er mixet af. Det kan være pga. der simpelthen ikke er valgt hund efter hvad der passer til ejers hverdag.
Sæt dig ind i racerne
Vil du gerne have en blandingshund, så sæt dig godt ind i hvilke behov de enkelte racer har hver især. Vurder på om kombinationen af disse to racer er en god ide? Bliver det en mental sund hund? Eller vil racernes individuelle behov konflikte for hunden? Er hundenes vinklinger sunde? Er temperamentet passende for dig? Er forælderdyrene sunde og testet (ikke blot et sundhedstjek ved dyrlægen)? Er det en hund der kræver meget motion og kan du efterleve det? Hvordan er evt. mængde af pelspleje?
F.eks. køber du en beagle, så får du at vide at denne skal være i snor eller bag hegn, da den ellers formentligt stikker af på eventyr. Køber du en blanding med beagle i, så er den drift altså ikke pr. automatik forsvundet! Køber du en hyrdehund, så får du at vide at du skal lære den ikke at hyrde alt muligt og heller ikke nappe dig i akillesenerne. Køber du en blanding med hyrdehund i, ja så kan du stadig komme til at bakse med den adfærd, trods du blev lovet en rolig familiehund 😉
Kan du se pointen? Jo bedre forberedt du er på hvordan racerne der er blandet i er, jo bedre kan du vurdere om du kan leve med den adfærd din nye lille hvalp evt. vil kunne få.
Et godt eksempel
Et glimrende eksempel er min egen blandingshund (labradore og rhodesian ridgeback). Hun er ud af 2 jagthunde, men forskellige jagttyper. Hun er ALDRIG løbet hjemmefra. Hun trisser rundt på gården og følger fint med på ture (enda uden snor hvor dette er tilladt og forsvarligt). Hun er mega samarbejdsvillig og kan blive ved og ved og ved. Et vellykket mix af to racer og hun er nok faldet mest ud til labradore siden i hendes adfærd. Næste hund jeg anskaffer mig er en ren Rhodesian Ridgeback med papir og det hele – det går lystigt, en mega lækker hvalp og alt er godt. MEN så blev hun teenager! og 15.000 kr senere er haven blev hegnet ind…. Hun går på eventyr så snart muligheden byder sig….
“Designer hunde”
Du har sikkert hørt om den nyere “mode” med “designer racer”? Her er alt lige fra Labradoodle (labradore og puddel), Cavapoo (cavalier og puddel), Maltipoo (malteser og puddel), Pomsky (pomeranier og husky), Frengle (Fransk bulldog og Beagle) mfl.
Der er kommet så mange nye blandinger, som kan være sværre at kende fra hinanden. Søde det er de og mange af dem er også rigtig fine familiehunde eller sportshunde.
Vælger du en “designer hund” så skal du være opmærksom på de samme ting mht. sundhed som tidligere nævnt. Spørg ind til hvilke undersøgelser der er lavet på forældrene og hvad de kommer fra (bedsteforældre + oldeforældres sundhed). Få gerne sundhedsresultaterne at se, så du ved at det er korrekt, da du ikke kan spore din nye hvalps gener efterfølgende. Du skal også være opmærksom på at så snart du blander pelstyper, så kan det have vidt forskellige udfald i samme kuld! Du kan få alt fra kort pels, kruset/krøllet pels til ru pels der skal trimmes af.
Pelstyper
De langpelsede og krusede/krøllede pelse skal redes igennem med orentligt udstyr (ikke blot en blød karde, men en egnet kam). Det skal de da deres pels ellers matter sammen og giver hunden ubehag, bevægelseshæmninger og smerter!
Jeg ser det igen og igen. Jeg sidder ugentligt med frustrerede ejere, der ikke anede hvor svært det er af få sådan en sød pelsbold i hænderne og få holdt pelsen fri af filter m.m.. Særligt når pelsen skiftes fra hvalpepels til voksenpels, går det galt og det er svært at styre. Mange af dem havner ved en hundefrisør og får hunden barberet helt ned.
Det sker når pelstyper blandes. Puddlen har et pelsgen der ofte giver ru pels. Puddlens pels vokser i hårsækken i meget lang tid og er ikke en fældende race, men en klipperace. Andre racer er ofte fælderacer med underuld og det er bla. her problemet opstår når de blandes. Det bliver sværere at pelspleje end ved de renracede hunde og pelsen matter mere sammen (direkte gengivet fra adskillige professionelle hundefrisører jeg har talt med).
Slutligt skal du huske på at en “designer hund” ikke er en race men en blandingshund med et tjekket navn. Dvs. at du ikke kan finde dem som godkendte FCI racer, og der foreligger derfor ikke en racestandard for den enkelte “design race”. Det betyder også at du reelt ikke ved hvad du får af sundhed, pelstype og sind.
MEN du får sikkert en rigtig sød hund, som kan være rigtig fin i sporten eller som familiehund. Husk at sætte dig ind i racerne den er bladet af inden du beslutter dig for om det er noget for dig. På den måde så minimerer risikoen for udfordringer på adfærd og sundhed. Sæt dig også ind i avlerens erfarring, viden og måde at holde hund på, så du kan spotte om det matcher dine forventninger.
Hvad koster en hvalp?
Det kommer helt an på racen. En DKK hund skal ligge inden for en prisramme som er bestemt fra højere instans. En blandingshund prissættes i forhold til hvad hvalpesælger syntes de vil tage for hvalpene.
DKK hvalp
En DKK hvalp, til kæledyrspris, kan koste lige fra 8.000,- til 18.000,-. Nogle er lidt dyrere hvis de sælges med henblik på opdræt, show eller sport. Disse hvalpe sælges med garanti, dvs. at du kan få refunderet penge hvis hvalpen viser sig at have fejl. Du har formentlig livslang sparring med opdrætter samt mulighed for at levere hvalpen tilbage, hvis noget skulle gå skævt.
Opdrætter har brugt rigtig mange penge på at få hundene avlsgodkendt, vist i sport/udstilling, fået lavet sundhedstests m.m.
Blandingshvalp
En blandingshvalp (to tilfældige hunde der har parret sig) koster normalt alt fra et par tusinde og op til en 4-5.000 kr. Her har forældredyrene formentlig ikke gennemgået en masse sundhedsundersøgelser, og opdrætter har primært haft udgifter på fodring og dyrlæge til hvalpene. Disse er ved at være en “udgået varer” da designerhundene har overtaget.
Designer hvalp
En “designer hvalp” koster MERE end en DKK hund med stamtavle i dag! På den Blå avis har jeg set “designer hvalpe” fra ca. 12.000,- og helt op til 35.000,-.! Her er igen tale om en blanding af 2 eller flere racer og for langt de fleste er der ikke lavet sundhedsundersøgelser på forælderhundene. Der er formentlig heller ingen nedskrevne garantier på hvalpen eller retur ret (kan selvfølgelig forekomme – og købeloven gælder også her, men det kan være sværere at håndhæve uden at have noget på skrift).
Vurder nu på hvad du ønsker dig og hvad pengepungen er til. Min personlige mening er at kvalitet og sundhed hænger sammen med pris! Jeg vil dog anbefale dig en sundhedsforsikring uanset hvilken hvalp du køber og hvad den har kostet.
Fakta box
Sundhedsundersøgelse dækker bla. over røntgen undersøgelser af hofter, albuer, skulder, måske enda ryg. Test for patellaluxation, øjenlysning, DNA tests m.m.
Fakta box
Alle hvalpe skal være chipmærket og registreret i Dansk hunderegister inden de forlader opdrætter som 8 ugers. Det er ikke et krav i DK at hvalpen er vaccineret eller har fået ormekur.
Hundeforsikring
Du kan tegne en forsikring der gælder fra du henter hvalpen hjem og resten af hundens liv. Du får ansvarsforsikring med når du tegner ved alle selskaberne og herefter skal du så vælge hvad du gerne vil have dækning til. Medicin? Sygdom under rejser? Genoptræning? Årlige dækningsbeløb? osv osv.
Det er forskelligt hvad de forskellige forsikringsselskaber dækker, så du skal kikke godt efter. Nogle gælder hele hundens liv, mens andre frafalder når hunden bliver f.eks. 10 år (det er så her du formentlingt får brug for din forsikring!) Nogle dækker kroniske lidelser, mens andre kun dækker det første år efter en kronisk diagnose.
Kroniske lidelser
En kronisk diagnose er f.eks. gigt – gigt er hyppig forekommende blandt største delen af hundene i senioralderen, og en problemstilling jeg behandler dagligt og løbende igennem resten af hundens liv.
Jo før du får tegnt forsikringen jo bedre stillet er du i forhold til evt. forbehold som forsikringen kan stille på nogle racer (racer ELLER blandinger med racen i!). Nogle dækker ikke lidelser der er typisk for racen, andre gør alt efter hvornår hunden er født, eller først når hunden er blevet 1-2 år.
En forsikring er guld værd, hvis du er uheldig med en “mandags model”. Det er nemlig blevet temmelig omkostningstungt at gå til dyrlæge i dag. Det skyldes bl.a. at efteruddannelser er meget dyre (til gengæld får vi nogle super dygtige special dyrlæger). Alt diagnosticeringsudstyret koster også spidsen af en jetjæger. Men vi vil jo også gerne kende årsagen til en problemstilling. Så med en forsikring, så kan vi forhåbentligt finde en løsning på problemet uden at skulle leve af havregrød resten af året… eller ende med af måtte aflive vores bedste ven.
Genoptræningsforsikring
En genoptræningsforsikring kan være rigtig god at vælge til, og er ofte ikke særlig dyr i forhold til resten af forsikringen. Et godt eksempel er at hvis du bruger 25-35.000 kr på en ledoperation (og kun betaler selvrisiko og de 10-20% som du har valgt), så giver det da absolut bedst mening at følge processen til dørs med den rette genoptræning, så resultatet bliver optimalt.
Mine egne hundevalg gennem tiden
Jeg har selv haft 2 super skønne blandingshunde, og jeg har været heldig mht. deres sundhed og sind. Den første tæve gav jeg 1200 kr for i 2002. Den dejligste labradore (med noget andet spraglet i). Jeg anede intet om hendes eller forældrenes sundhed. Ej heller hvordan hvalpene blev socialiseret i opdrættet som boede i en stald, da jeg kom for at se hende.
Hun var min tro følgesvend i 14 år og 7 dage (ja jeg har tal på det for jeg elskede den hund).
Den sidste blandingshund jeg har nu er knap 12,5 år (ridgeback og labradore med noget andet bag også) – hun er VIRKELIG lækker, kærlig, godmodig, intelligent og meget forsigtig, så det har voldt mig en del udfordringer mht. at komme ud blandt andre hunde. Det lå ikke i kortene da både mor og far var velfungerende og stærke i sindet, men måske kombien af de to racer konflikter lidt for hende?
Jeg importerede en Rhodesian Ridgeback fra Norge i 2017 – den LÆKRESTE tæve med en KÆMPE selvtillid. En tro følgesvend som er klar på at følge mig hvor det skal være (så længe det ikke regner eller er for koldt… man er vel en løvehund fra Afrika). Hun er sund og rask og alle tests viser at hun ville være rigtig fin i avlen.
Når 2 bliver til mange
Vi valgte i 2020 at købe en mindre race (MAS), da vores drømme om endnu en Rhodesian Ridgeback eller en Airdale terrier gik i vasken. Vi havde nøje udvalgt opdrætter med de blodlinjer vi kunne lide og den ånd som tiltalte os. Desværre lykkedes det ikke at der kom en hvalp til os.
Vi har 3 unge stamtavlehunde, sunde og raske og efter sunde forældre. En MAS her fra DK og 2 importeret fra Frankrig. De er meget forskellige og jeg har da også været lidt udfordret af racens instinkter. Det er en helt anden adfærd end jeg har været van til og en anden måde at opdrage/træne/skærme dem på.
Måske tænker du at det godt nok er mange hunde og meget forskellige hunde.! Ja du har helt ret, MEN med mit erhverv, så findes der jo sindsyg mange lækre hunde at vælge imellem. Jeg skal ikke bruge dem til nogen bestemt sport, mere bruge dem til det DE har lyst til hver især.
Så alt i alt, så er det rette, og veloplyste valg af hund det vigtigste. Jeg håber du har fået lidt indblik I hvad du bør tænke over når du skal have hvalp 🙂
Held og lykke med jagten på din nye hvalp.
