Praktisk information og betaling

Velkommen til behandling hos Key2balance:
Når I ankommer til behandlingen første gang, er der sat god tid af til gennemgang af hunden. Har hunden et ynglings legetøj eller behov for allergivenlige godbidder, så medbring gerne dette. Hvis vi finder noget dyrlægekrævende, vil vi sende jer afsted til egen dyrlæge til nærmere udredning, inden vi fortsætter vores behandling.

Hunde føres i snor:
Hunde bedes holdt i snor på hele matriklen, af hensyn til andre kunder og dyr. Du er meget velkommen til at lufte din hund på veje og stier ved gården inden jeres booking starter. Høm høm poser forefindes i venteværelset, hvis du skulle være løbet tør. Vi beder dig også om at holde god afstand til vores hundehave, så hundene ikke får lov at snakke sammen. Dette er for at undgå at vores hunde bliver stresset, over alle de fremmede hunde der kommer hos Key2balance.

Efter behandlingen:
Sørg for at hunden bliver tilbudt frisk vand, og herefter hjem da din hund er træt efter en behandling og har behov for hvile (også selv om den ikke virker sådan), så hold hunden i ro/snor i 1-2 døgn efter en osteopatisk- eller dyb massage- behandling. Dvs. ingen konkurrence eller aktiv træning med hunden.

Betaling:
Kontant ved hver behandling eller via MobilePay.
Der gives ingen kredit / faktura.

Afbud/udeblivelse:
Er du forhindret i at møde op til den aftalte tid, bedes du melde afbud senest 24 timer før på enten tlf. nr. 20 22 71 17 eller mail ksh@key2balance.dk – afbud er gældende når du har modtaget svar retur – vi tager selvfølgelig hensyn til det klokkeslættet, dit afbud tikker ind. Vi tjekker ikke for afbud søndag aften, så sørg for at dit afbud er os i hænderne senest fredag kl. 17.00, hvis du har en tid mandagen efter en weekend.

For sent afbud afregnes med halvt honorar af den bookede tid eller et 1/2 klip på klippekort.
Udeblivelse fra den aftalte tid bliver afregnet med fuldt honorar eller 1 klip på klippekort.
Faktura fremsendes på mail.

Tak fordi du respekterer vores afbudsregler 🙂 På den måde kan vi nedbringe ventetid på behandling.