Vi give dig her nogle gode fif til træning i vand. For eksemplet hvordan du kan få en god og funktionel træning af din hund, når du besøger de danske søer rundt omkring i landet.

Har din hund skavanker der gør at svømning ikke giver fuld udbytte, eller har du fået forbud mod svømning pga. en skade? Eller er du måske i et genoptræningsforløb med din hund? Så skal du endelig kikke med her, for at få nogle gode ideer til træningen. Særligt hvis du er på ferie eller af anden årsag ikke kan komme til træning på vandløbebånd.

Rolig gang i vandkanten

Når du og din hund går langs med vandkanten, vil i træne flere ting, samtidig med at I har det hyggeligt sammen. I er sammen om en opgave og kan enda træne flere forskellige elementer af jeres daglige træning i vandet. Sørg for at gå et roligt tempo der passer til hunden, også selvom du syntes rytmen er svær at følge. Hunden må ikke løbe, men skal gå afslappet afsted, for at få en optimal træning.

Gå i vandet så vandet går til lidt over hundens håndled

Her vil du træne sanseoplevelsen, reaktionsevnen samt bevægeligheden i hundens led. Dvs. hunden løfter benene højere, og derved bøjer sine led mere sammen for at træde op over vandet. Hunden ska ligeledes balancerer længere tid på de andre poter som er i sandbunden.

Når hundens ben bryder vandoverfladen på vej ned til sandbunden igen, vil de små sensorer i muskler, led og senere, registrere en ændring i den berøring vandet giver hunden. Dette giver hunden en super god kropsbevisthed, særligt hvis vi snakker om hunde med nedsat føling/fornemmelse af deres krop.

Du skal sørge for at du går på så plan et underlag som muligt, og altid gå frem og tilbage af samme stykke af bredden. Dette er vigtigt for at udligne den hældning der kan være i vandet, så benene får ensartet træning.

Gå i vandet så vandet går til hundens knæ eller albuer

– Har din hund svært ved at bære sin vægt, pga gigt? Eller har den været længere tid i ro? Så vil den formentligt blive glad for at komme lidt længere ud i vandet. Dette skyldes at vandet bærer hundens vægt samt støtter hunden. Herved kan den bedre holde balancen og træne i længere tid uden at blive træt.
Hunden kan dog være for svag til at kunne bryde vandet, hvormed korte træningspas er særligt vigtigt når du træner i høj vandstand. Dette vil din daglige hundefysioterapeut kunne informere dig om i forhold til netop din hund.

Hvilken vandhøjde skal jeg så vælge til min hund?

Lej lidt med vandhøjden, så den passer til din hund. Du kan med fordel få hjælp til at lære at læse hvilken højde din hund har brug for, ved at booke en enkelt tur på vandløbebånd ved en hundefysioterapeut. Se mere her.

Du kan måske få glæde af fiffene her:

  • Svag muskulatur og smerter i led kan kræve høj vandstand til albue/knæ
  • Svag muskulatur og ønske om øget bøjning i leddene under gang, kan kræve lav vandstand til håndled
  • Overvægtig hund kan have glæde af høj vandstand for at aflaste leddene – obs det kan være for svært at bryde vandet
  • Nyligt opereret led – snak med din hundefysopterapeut inden du kaster dig ud i vandtræning på egen hånd

Hold styr på hundens puls

Lige som når vi selv er i svømmehallen, så bliver det først rigtig tungt når vi skal op af vandet igen. Så sørg for at hunden kun bader i små træningspas, så den ikke får ondt i kroppen/overbelastet af at lege i vand. Hold nogle gode lange pauser, så pulsen kommer ned på normal inden I fortsætter træningen.

  • Normal puls for store hunde ligger mellem 60-80 slag i minuttet
  • Normal puls for små hunde ligger mellem 80-120 slag i minuttet
  • Hold øje med at tungen ikke bliver blå – dette er tegn på udmattelse
  • Hold øje med hundens koordinering af kroppen – mister den koordinering, er den ved at være træt

Har din hund lov at svømme så læs mere om gode råd her.

HUSK: der er regler for hvilke strande, og hvornår på året du må færdes der med hund – læs med her. Ligeledes er det vigtigt at vandet ikke bliver for koldt, hvis din hund har skavanker. Så undgå at fortsætte langt ind i efteråret, men søg i stedet for træning på vandløbebånd, hvor temperaturen er tilpasset svag muskulatur og led.

Rigtig god fornøjelse med sommeren vandtræning 🙂

Billeder venligst udlånt af Dysgaard Photografy.