Massagens hyppighed

Hvor hyppigt bør hesten masseres?

Heste og ponyer bør masseres jævnligt for at undgå skader og syreophobninger i musklerne.

Får din hest jævnligt massage for at forebygge skader, afhænger antallet af behandlinger blandt andet af, hvor meget du bruger din hest og hvad du bruger din hest til.

Min anbefaling ud fra mange års erfaring, har vist mig at en konkurrencehest på højt plan bør masseres en gang i ugen for at vedligeholde og forebygge skader. Heste der benyttes til almindelig stævnedeltagelse eller er i middelhård træning bør masseres hver 4-8 uge som vedligehold.  Dette er dog ikke generelt, da heste restituerer forskelligt og derfor har forskellige behov.

Er din hest i genoptræning eller eventuelt i hård træning til for eksempel et stævne, hjælper massage med til af få affaldsstoffer og mælkesyre hurtigere ud af kroppen så hesten ikke får ømme, stive muskler. Massage medvirker også til at udsætte mælkesyredannelsen i musklerne, så hesten eksempelvis kan klare mere træning i en periode.

Er hesten i genoptræning, vil en behandling sørge for at hesten er i form til at genoptræne sig korrekt.

Er hesten stiv, svær at få til at samarbejde, øm i musklerne, træt, uoplagt, får nællefeberagtigt udslæt når man røre ved den, så kan det være et tegn på, at hesten har for meget mælkesyre og affaldsstoffer i kroppen. Her vil massage være til meget stor gavn.

Har hesten tandproblemer, trænger til smed, en dårlig tilpasset sadel, laver for ensformigt arbejde, fået et slag på en muskel, lige fået et overben på grund af overanstrengelse, lavet en pludselig bevægelse der har givet fibersprængninger og lignende, så har massagen også en god effekt.

Stress og forkert fodring kan også give muskelspændinger og affaldsstoffer i kroppen.

Alt i alt vil du opleve at din hest bliver gladere, får mere lyst til at arbejde med dig og kan klare mere intens træning. Den vil åbne sig mere for dig, så I kan få nogle rigtig gode hygge- og træningsstunder sammen.